Biografi: Line – X Factor 2012
Line er vokset op i en musikalsk familie i det nordlige Danmark. Hun kommer fra Skagen, går i 9. klasse og er 15 år gammel. Både Lines mor og bror spiller musik, så hun har sunget siden hun var helt lille.
“Da vi startede, var jeg meget usikker på, hvor jeg ville hen. Men nu har vi fundet ud af, at det skal være noget kantet melankolsk urban. Jeg har aldrig været så sikker som nu på, hvad jeg vil, og det er 100% Pernilles skyld. Hun sendte mig en sang, og så blev jeg fuldstændig klar over, at det var den type musik, jeg ville synge,” fortæller Line til DR’s X Factor-hjemmeside.
Lines dommer Pernille ser mange både sangmæssige og personlige kvaliteter hos den 15-årige sangerinde.
“Line er min sorte guldklump! Nogle gange lyder det nemlig som om, der bor en sort sydstatskvinde inde i hende, selv om hun er hvid og kun 15 år gammel. Men hun er fornuftig, rolig og dejlig uimponeret over det hele, og det kan jeg så godt lide ved hende. Og så er hun skide sjov at være sammen med og har den sorteste og mest tørre humor! Og ja, så synger hun jo alt for svedigt.”
Fakta:
Kategori: Under 25 år
Fulde navn: Line Larsen
Alder: 15 år
By: Skagen
Følg Line her: Officiel Facebook-side | Twitter-profil




